Støttet til at udforske, lege og udvikle sig med Wombat Living
På en smuk septemberdag havde vi fornøjelsen af at møde 4-årige Dani og hans dejlige familie. Mødet fandt sted på Økolariet i Vejle, Danmark, som er et videns- og oplevelsescenter for bæredygtighed, natur, miljø, energi og klima.

Dani fik en hård start på livet. Allerede som to dage gammel havde han sit første epileptiske anfald, og i løbet af de første to måneder af sit liv havde han mange og meget voldsomme anfald. De epileptiske anfald skyldtes en meget sjælden genetisk sygdom, som gør, at de ramte børn udvikler epilepsi i en meget tidlig alder. Børnene har også en høj risiko for at blive meget forsinkede i deres grovmotoriske udvikling, og mange vil aldrig opnå motoriske milepæle som at kunne sidde selvstændigt, kravle eller gå. Dani kan sidde selvstændigt på gulvet med støtte fra sine arme. Hans nysgerrighed får ham rundt i huset ved en kombination af at trække sig frem på maven og skubbe sig på numsen. Når Dani laver stående forflytninger, kan han bære hele sin vægt på benene i kortere perioder.

Wombat Living giver Dani støtte ved fødderne, underbenene, bækkenområdet og overkroppen. Dani er hypotont, hvilket påvirker både de nedre og øvre ekstremiteter samt hans posturale kontrol. Han har en tendens til at glide frem med bækkenet, når han sidder, men dette mindskes med et formstøbt sæde og en Y-hoftesele. Med guidning kan han bevæge sig tilbage i sædet igen. De contourerede ryghynder giver støtte til hans overkrop, når han deltager i aktiviteter, der kræver meget finmotorik, eller når han begynder at blive træt. Dani er meget aktiv med benene, når han sidder. Hoftestøtterne guider hans lår til at blive på plads i sædet, mens han stadig har frihed til at bevæge underben og fødder, som han ønsker. Det højdejusterbare stel gør det let for Dani at deltage i aktiviteter tæt på gulvet såvel som aktiviteter ved bordhøjde. Den lave indstigningshøjde gør det muligt for Dani at være aktiv i stående forflytninger ind og ud af stolen – for eksempel når han vil gå en tur i sin Mustang, også fra R82.
Til selvstændig mobilitet bruger Dani ganghjælpemidlet Mustang med sæde, sakrumsstøtte, bryststøtte og 8” slimline-hjul. Mustang giver Dani friheden til at bevæge sig rundt selvstændigt og opleve verden omkring sig. Uanset vejret elsker Dani at komme udenfor og gå rundt i haven eller tage på legepladsen. Hans mor fortæller, at hun må holde øje med ham, når de er ude, ellers tager han bare på eventyr på egen hånd.

Relaterede produkter
R82 Wombat Living
Bemærk
En casehistorie bruges til at vise en individuel produktløsning og erfaringerne i forbindelse med dens anvendelse.
Produktets konfiguration og anvendelse, inklusiv dets tilbehør, bestemmes ud fra brugerens præferencer, plejepersonale, omgivelser, begrænsninger og lokale markedsspecifikke præferencer. Casehistorien er kun et supplement til produktets manual/samlevejledning og erstatter på ingen måde denne vejledning. Produkter, størrelser, konfigurationer, vist tilbehør er muligvis ikke tilgængelige på alle markeder. Kontakt din lokale salgsorganisation for at få opdaterede oplysninger om tilgængelighed i Danmark.