Valg af det rigtige løfteåg

Vurdering af løfteåget

Når man løfter en person, der lider af smerter - f. eks. pga. en neuromuskulær lidelse, gigt eller en skulderskade - er det ønskeligt at forflytningen gøres så blidt, så blødt og med så meget plads som muligt. Derfor er det vigtigt at tage højde for brugerens størrelse og løftesituationen ved valg af løfteåg. Det følgende vil beskrive, hvad du skal overveje, ved valg af det rigtige løfteåg afhængigt af brugeren og løftesituationen.

/globalassets/0-netherlands/kennis--training/molift-rgosling-amputee-hb_molift-air_carer-and-child-850.jpg?width=1280&Quality=90&rmode=max&scale=down

Løfteågets bredde

Når du skal vurdere hvilken størrelse løfteåg du skal vælge, skal du måle skulderbredden på brugeren; løfteåget skal have nogenlunde samme længde.

Hvis løfteåget er for smalt, kan bruger føle sig klemt og utilpas - og åndedrættet kan blive påvirket.

På den anden side, hvis løfteåget er alt for bredt, er der risiko for, at brugeren skubbes frem i sejlet, fordi sejlets stropper trækkes udad. Dette er især vigtigt at tage højde for, når man løfter børn og små voksne.

Et andet aspekt, der kan påvirke løftesituationen og komforten for brugeren, er det anvendte type løfteåg – 4-punkts eller 2-punkts.

/globalassets/0-international/products/patient-handling/campaigns/choosing-sling-bar/4-point-sling-bar-benefits-1-800x600.jpg?width=1280&Quality=90&rmode=max&scale=down

Fordele ved et 4-punkts løfteåg

Et 4-punkts løfteåg kan facilitere:

  • En mere tilbagelænet stilling
  • At hoften er mere åben
  • At brystet udvides
  • At benstøtter trækkes væk fra lysken
  • Mere plads omkring eller over brugerens hoved
  • En kort rækkevidde ved fastgørelse af sejlets løkker til krogene i åget.

Dette løfteåg er velegnet til:

  • Personer med smerter
  • Overvægtige personer
  • Personer med reumatiske eller neuromuskulære sygdomme
  • Løft fra gulvet, da løfteåget kommer tættere på end et 2-punkts løfteåg.
/imagevault/publishedmedia/vhctf7pbru50hgrsb9r9/Molift_Mover_180_EvoSling_HB_Padded.jpg

Fordele ved et 2-punkts løfteåg

Et 2-punkts løfteåg har andre fordele og anbefales til disse løftesituationer:

  • Når løftehøjden er begrænset
  • Hvis et strammere/tættere løft er mere sikkert for personen; for eksempel på grund af lav muskeltonus eller et sejl med en bred benstøtteåbning
  • Nemmere opbevaring ved pladsmangel.

Varianter af Molift løfteåg

Risikovurdering

Situationerne nævnt ovenfor er kun eksempler og erstatter på ingen måde en individuel risikovurdering foretaget af hjælperen - ansvarlig for brugeren.