My-Loo-News-image_Award_2.jpg

Red Dot Design Award til Etac My-Loo fastmonteret toiletforhøjer!

Etac modtager endnu en prestigefyldt pris for fremragende produktdesign.

21 april 2021

Det er med stor stolthed, vi kan meddele, at vores innovative toiletsædeforhøjer Etac My-Loo fastmonteret toiletforhøjer har modtaget en 2021 Red Dot Award i kategorien Produktdesign.

The Red Dot er et af verdens mest efterspurgte kvalitetsstempler og et vidnesbyrd om en enestående designpræstation. En ekspertjury vurderer en række faktorer, herunder funktionalitet, ergonomi, holdbarhed, bæredygtighed og grad af innovation. Prisvinderne vises i en online udstilling, samt på Red Dot Design-museet i Essen, Tyskland.

Etac My-Loo blev designet som en del af "Next Level", et initiativ til at udfordre konventioner og skabe en helt ny generation af toilethjælpemidler. Konceptet blev udviklet i samarbejde med dygtige designere fra Myra Industrial Design og stillede de højeste krav til alt fra sikkerhed og funktion til æstetik. Resultatet er en innovativ toiletforhøjer med bløde linjer og fremragende ergonomi, der passer i ethvert moderne badeværelse. Toiletforhøjeren er yderst nem at montere og det patenterede armlæn er med til at give brugeren en god oplevelse. Som noget helt særligt, kan My-Loo også monteres på væghængte toiletter uden gennemgående bolte!

”At vinde Red Dot Design-prisen er den bedste anerkendelse, vi kunne have håbet på. Det bekræfter, at Etac-produkter lever op til de højeste standarder for innovation og kvalitet - nøjagtigt hvad vi satte os for, da vi designede My-Loo fastmonteret toiletforhøjer, og startede vores rejse med Next Level toilethjælpemidler. 'Design driver udvikling' har altid været Etacs vejledende princip, og vi er overbeviste om, at My-Loo vil skabe nye muligheder for både brugere og hjælpere."

– Maria Sundbäck, produktchef for badeværelses- og ADL-hjælpemidler hos Etac.

Læs mere om Etac My-Loo fastmonteret toiletforhøjer

My-Loo-News-image_Bottom-link.jpg