Case_Mustang_Tommy_2020.jpg

Tommy forbedrer sin gangfunktion med R82's Mustang

Læs hvordan Mustang hjalp Tommy med at blive bedre til at gå

Treårige Tommy opnår opmuntrende fremgang med R82's Mustang

Tommy er en nysgerrig treårig dreng fra Immingham, Humberside i England, der for nylig er begyndt at bruge R82 Mustang ganghjælpemiddel. Mustang giver korrekt positionering og støtte til børn, mens de lærer at stå og gå.

Tommy lider af tuberøs sklerose. Det betyder, at der er vækst af godartede tumorer især i Tommys hjerne, hvilket påvirker hans motorik og funktionsevner. Tommy har spasticitet i sine underben og har brug for megen støtte for at kunne gå og fortsætte sin motoriske udvikling.

Tommy begyndte for nylig på Humberston Park Special School, Grimsby, hvor fysioterapeut Frances George har indført "gå-grupper” for at vurdere gangmønstre for børn med forskellige færdigheder.

Frances forklarer: ”For at tilskynde et barn til at gå, er det vigtigt at forstå de tre faser i et normalt gangmønster: hælnedslag, holdningsetablering og afsæt med tåen, hvilke sker gensidigt afhængigt. Hvis et barn rammer jorden med hælen på højre fod, etableres holdningen på venstre; det skaber stabilitet og placerer hofte og knæ i en neutral position. Et skridt fremad til tåafsæt medfører at hofte og knæ strækkes ud, før knæet bøjes og benet svinger igennem. Dette efterfølges af knæet, der strækker sig, og foden bøjer for at ramme jorden med hælen. Under denne proces overføres vægten fra den bageste til den forreste fod, hvilket skaber et svaj eller et "sidelæns skift". Hele denne proces skaber fremdrift og er det gangmønster, vi ønsker at opnå, når vi placerer et barn i et ganghjælpemiddel.”

Mustang gav betydelige forbedringer

Humberston Park begyndte at bruge R82 Mustang for 18 måneder siden. Et ældre barn kæmpede for at finde den rigtige stilling i det ganghjælpemiddel, de brugte, men fødderne bevægede sig bare længere fra hinanden. Skolens personale undersøgte mulighederne for andre ganghjælpemidler og besluttede sig for Mustang. Det gav betydelige forbedringer.

Mustang er designet til at støtte gangmønstre med en bred vifte af udfordringer. I øjeblikket er der fem børn i Humberston Park i alderen mellem 3½ og 16 år, der nyder godt af regelmæssigt at bruge ganghjælpemidlet i integrerede terapi- og træningstimer. Den forreste position er ideel til brugere, der ikke er i stand til at bære deres fulde vægt på fødderne, eller hvis motoriske færdigheder er reduceret, så brugeren har brug for støtte omkring torso og bækken. Den bageste position kan bruges til børn, der har udviklet deres gangmønster, har stabil kropsholdning og kan bære deres egen vægt.

Genlær gangmønster

Humberston Park School vurderer børn i Mustangen gennem flere terapitimer, så børnene kan nå at tilpasse sig, og personalet kan se, om udstyret er velegnet. Efter at have overvåget Tommys gangmønster i et par uger, mens han faldt til på den nye skole, mente Frances, at Mustang kunne hjælpe Tommy med at genlære hans gangmønster. Tommy har saksegang, hvilket betyder, at han ofte træder på sine egne fødder og har tillært sig et "hoppende” gangmønster. Frances vil helst have Tommys venstre og højre ben til at arbejde isoleret, og at musklerne arbejder optimalt for at opnå et dobbeltsidet gangmønster.

Frances uddyber: ”Hvis et barn har problemer med muskelstyrke, krampe og spasticitet, viser det sig ofte med de samme tegn, fx at numsen stritter, hofter og knæ er bøjede og benene begynder at sakse. Barnet kæmper for at gå fremad, som det er tilfældet med Tommy. Med andre ganghjælpemidler skal et barn, der har problemer med at gå eller træde, ikke kun bevæge kroppen mod tyngdekraften, men også bevæge hjælpemidlet. Så de skal flytte både deres kropsvægt og ganghjælpemidlet og samtidig sætte sig i bevægelse. I Mustang har barnet en fremadlænet position, så tyngdepunktet rykker fremad. Dette hjælper barnet med at sætte hjælpemidlet i gang, så det kan tage det afgørende første skridt.”

Sæde med fast støtte

For at hjælpe Tommy med at opnå et normalt gangmønster er der monteret et sæde på hans Mustang. Sædet giver en fast støtte, så Tommys hofter og ben kan fikseres i en fast position. Sædet kan indstilles i en højde, der bærer hans vægt, så personalet kan fokusere på at genlære Tommy hans gang og arbejde med de rigtige muskler, så hans hofter og knæ strækkes ud. Når det korrekte gangmønster er opnået, kan sædet sænkes, og man kan genindføre følelsen af tyngdekraften.

Frances forklarer: ”For at udvikle tidlige skridt skal barnet være i stående stilling – en korrekt udgangsposition er altafgørende. Torso, skuldre, hofter og fødder skal helst være på linje med tyngdepunktet så centralt som muligt. Når vi har mulighed for at fastgøre Mustangs sæde i forskellige positioner, kan vi overvåge Tommys situation virkelig godt, så vi kan vurdere, hvordan vi skrider frem. Hvis vi fx har brug for, at Tommy bøjer eller strækker justerer vi sædet, så vi opnår det.”

Udvikle kropskontrol

Tommy har ikke udfordringer med stramme haser og får god justering af sin hofte- og knæplacering. For at rette på hans saksegang har Mustang en benbeskytter, der kan fastgøres. Den holder fødderne adskilt og forhindrer den ene i at træde på den anden. Det kan også reducere Tommys tendens til at hoppe ved at tilskynde til et dobbeltsidet mønster fra venstre fod til højre ledsaget af et ideelt vægtskift – i stedet for at begge fødder placeres sammen og skubbes igennem til et hop fremad.

Mustang har forskellige hjulkonfigurationer, men alle fire hjul kan retningslåses, så Tommy kan gå i en lige linje og koncentrere sig om at komme fremad og få et korrekt gangmønster. Det vil også hjælpe med at udvikle hans kropskontrol og fremme balancen, når han træder ned. Når han er klar, kan tilbageløbsbremsen deaktiveres, så Tommy kan gå frem eller tilbage. Senere kan retningslåsene deaktiveres, hvilket vil give Tommy fuldstændig kontrol over sit ganghjælpemiddel og det tempo, han træder fremad i. Da dette er meget mere udfordrende for overkroppen, kan Mustang monteres med en justerbar støbt bryststøtte. Det giver en fast og tæt pasform til at opnå kropsstabilitet, hvilket giver mulighed for større mobilitet og koordination af underkroppen.

Førsteklasses udstyr

For Frances er Mustang ganghjælpemiddel et førsteklasses udstyr, primært pga. det justerbare sæde, den komfortable bryststøtte og den fremadlænede positionering. Samtidig gør Mustang det muligt at fastholde den lige linje, hvor hofte og knæ bliver strakt, når et skridt trædes fremad.

Tommy har gjort opmuntrende fremskridt på den korte tid, han har brugt med Mustang. Han har stadig en tendens til at hoppe, men kan allerede placere den ene fod foran den anden. Tommy elsker at være sammen med andre og gå på opdagelse. Frances mener, at denne motivation kombineret med Mustangs muligheder vil sikre, at Tommy kan opnå store fremskridt i sine stående og gående færdigheder.

Relaterede produkter

/globalassets/inriver-never-delete-this/resources/image/main/53781-mustang-top-menu-and-related-product-image-new.jpg?width=1280&Quality=90&rmode=max&scale=down

R82 Mustang

Mustang er et ganghjælpemiddel til handicappede børn og unge, som har brug for ekstra støtte til deres daglige gang.

Gå til produktsiden

Bemærk

En casehistorie bruges til at vise en individuel produktløsning og erfaringerne i forbindelse med dens anvendelse.

Produktets konfiguration og anvendelse, inklusiv dets tilbehør, bestemmes ud fra brugerens præferencer, plejepersonale, omgivelser, begrænsninger og lokale markedsspecifikke præferencer. Casehistorien er kun et supplement til produktets manual/samlevejledning og erstatter på ingen måde denne vejledning. Produkter, størrelser, konfigurationer, vist tilbehør er muligvis ikke tilgængelige på alle markeder. Kontakt din lokale salgsorganisation for at få opdaterede oplysninger om tilgængelighed i Danmark.