Vi fejrer 50 års jubilæum

/globalassets/0-international/campaigns/50-year-campaign/block-item_450x800_2.jpg?width=1280&Quality=90&rmode=max&scale=down

Vi har skabt muligheder i 50 år

Siden 1973 har vi stræbt efter at forbedre livskvaliteten for den enkelte, familiemedlemmer og pårørende. Et mål, der gjorde sig gældende gennem vores fortid, som driver os i dag og som vil fortsætte ind i fremtiden. Vi er nu en global virksomhed med næsten 1.400 ansatte og tilstedeværelse i over 70 lande. Det var dog ikke altid tilfældet.

Vores rejse frem til i dag ville aldrig have været mulig uden arbejdet fra pionerer, der turde udfordre samfundets forestilling om, hvad hjælpemidler burde være. Vi vil markere dette år ved at fejre vores historie, de mennesker der benytter vores produkter, og det team der gør det muligt. Frem for alt vil vi fejre ved at fremhæve, hvordan det vi gør – gør en forskel i dagligdagen.

/imagevault/publishedmedia/e0jl9l4jwpix6daa20e0/Etac_Turner_Pro_env_-14-.jpg

Begyndelsen - en tid med social reform

Hvad Etac lykkedes med i Sveriges tidlige 70'ere, var på mange måder et paradigmeskifte. Indtil da havde funktionsnedsættelser stigmatiseret både individer og deres fysiske omgivelser. Medicinske hjælpemidler var ofte løsninger med dårlig funktionalitet, hvor der var meget lidt opmærksomhed på æstetikken, for slet ikke at tale om de mennesker, der havde brug for dem.

Dybt rodfæstet i den humanitære tradition, satte Etac sig for at skabe en helt ny type produkter, der kunne integrere mennesker i samfundet og sætte dem i stand til at leve så uafhængigt som muligt. For at opnå dette, samarbejdede vi med industrielle designere, noget ingen inden for vores felt havde gjort før. Resultatet var et hidtil uset udvalg af innovative, stilfulde og funktionelle produkter, der placerer svensk design af hjælpemidler i en klasse for sig.

/globalassets/0-international/campaigns/50-year-campaign/brands5_800x450.jpg?width=1280&Quality=90&rmode=max&scale=down

En vækstrejse

Efter det første udvalg af daglige hjælpemidler fortsatte succesen i de kommende år. Kørestole og produkter til badeværelset blev hurtigt introduceret i sortimentet, og de nye innovationer blev hilst velkommen. Vi begyndte også at ansætte fysio- og ergoterapeuter som sælgere, for at sikre, at vi altid var og er tæt forbundet med vores brugeres behov.

I løbet af de sidste årtier har vi udvidet vores sortiment yderligere ved at opkøbe flere virksomheder, som deler vores tilgang til innovation. Tilføjelserne omfatter både pædiatriske, patienthåndterings- og mobilitetsløsninger. Dette har ført os ind på nye markeder, ligesom vi er i stand til at imødekomme flere forskellige behov og plejemiljøer. Resultatet er vores nuværense unikke portefølje af specialiserede produktmærker, alle designet med samme dedikation til form, funktion og mennesker.

Mennesker er kernen i det, vi laver

At fremme menneskers formåen i alle stadier af livet, er altid vores drivkraft. Vores løsninger spænder fra at støtte børns fortsatte udvikling til at forlænge selvstændigheden for mennesker senere i livet. At muliggøre nogens deltagelse i daglige aktiviteter er et privilegium, eller som mange i vores team udtrykker det - "intet kan sammenlignes med et smil".

En lige så vigtig opgave er at understøtte samfundets indsats for at tilbyde pleje af høj kvalitet. Derfor forpligter vi os til at hjælpe pårørende og plejere med de udfordringer, de står over for. Ved at levere ergonomisk og brugervenligt udstyr til forskellige plejesituationer kan vi gøre deres daglige arbejde lettere.

Produkter, der gør en forskel

Produkter og mennesker går hånd i hånd, da den rigtige løsning kan bygge bro mellem individer og deres omgivelser, og gøre det muligt for dem at udføre aktiviteter, de ellers ikke kunne. Når vi ved dette, er det indlysende, at vores udviklingsteams brænder for innovation og gør hvad de kan for at overgå forventningerne.

Tro mod vores rødder samarbejder vi stadig med industrielle designere og sundhedspersonale. Et samarbejde, der ikke kun har båret frugt for vores brugere, men også i form af adskillige prestigefyldte designpriser. Samlet set er vores produkter kendetegnet ved deres fremragende kvalitet, brugervenlige funktioner og hvordan de leverer stor værdi over tid. Individuelt er de forskellige nok til at imødekomme forskellige behov og livsstile.

Awards_4.jpg

Designpriser

Mange af vores produkter har vundet fornemme priser for fremragende produktdesign.
Patent_3.jpg

Patenterede innovationer

Vi har udviklet adskillige patenterede innovationer, og flere af vores produkter har sat nye branchestandarder.
Stockholm Designweek 2019_2.jpg

Internationale udstillinger

Nogle af vores produkter er blevet vist på udstillinger som Museum of Modern Art i New York.
revive2_800x450.jpg

Cirkulær innovation

Vi nåede for nylig en ny milepæl i vores arbejde med bæredygtighed, ved at lancere den første cirkulære kørestol i Europa.
/globalassets/0-international/campaigns/50-year-campaign/the-team_3.jpg?width=1280&Quality=90&rmode=max&scale=down

Holdet bag vores succes

Etac er et globalt team af dedikerede medarbejdere, der sætter en ære i det, vi laver. Lige fra fysio- og ergoterapeuter til folk, der ved hvordan det er at leve med nedsat mobilitet: alle bidrager med forskellige perspektiver og alle er uundværlige for vores succes.

Sammen gør vi Etac til den betroede og respekterede partner, vi er. Vi arbejder altid tæt sammen med kunder, leverandører, sundhedspersonale og andre medarbejdere for at levere den bedst mulige løsning, og hvis der opstår problemer, gør vi hvad vi kan for at løse dem. I løbet af det kommende år vil vi dele flere historier fra vores team over hele kloden og fortælle dig mere om Etac som arbejdsplads.

/imagevault/publishedmedia/ltzuhl5dy0v3l3owykco/CF096971_etac1_v2.jpeg

Fremtidsudsigter

Vi kan ikke fejre vores jubilæum uden også at se fremad. Efter fem årtiers dedikation til at forbedre menneskers livskvalitet, er vi fast besluttet på at fortsætte vores arbejde for at fremme formåen og uafhængighed for mennesker i alle stadier af livet.

Dette vil afspejles i vores fejring, og hvad kunne være mere passende end at anerkende dem, der deler vores engagement? Således vil vi give fem forskellige donationer i år, alt i alt 250.000 SEK i forbindelse med vores jubilæum. De vil blive rettet til organisationer rundt om i verden, der stræber efter at tilskynde til deltagelse, inklusion og engagement i deres lokalsamfund. Sammen – kan vi skabe endnu flere muligheder i de kommende år.

Etac icon history2_800x450.jpg

Historien bag vores logo

Ikonet i Etacs logo er baseret på et foto taget fra oven af en kørestolsbruger i konkurence, hvilket skaber fartlinjer på jorden. Der er så tegnet buer og former for at illustrere personens silhuet.
Smaland_800x450.jpg

Vores svenske rødder

Etac har dybe rødder i Småland, en region kendt for sin iværksætterånd. Det er også her, IKEA engang startede og er rammen om mange af Astrid Lindgrens elskede bøger, såsom Pippi Langstrømpe.
Team3_800x450.jpg

Paralympiske mestre

Nogle af vores medarbejdere er ikke kun pionerer hos Etac, men også paralympiske mestre. Sammen har de vundet adskillige medaljer og deltaget i kørestolsrace samt bordtennis.
DGNB platinum_new_3.jpg

Bæredygtig produktion

Vores nyeste produktionsfaciliteter er de første i Polen, der er blevet tildelt det højeste niveau af DGNB’s bæredygtighedscertifikat. Det betyder, at vi lever op til de bedste standarder med hensyn til økologi, økonomi og sociokulturelle faktorer.