Crocodile-0_top.jpg
Crocodile0_Tobias.jpg

Crocodile str. 0 - Hjælper de små med at tage deres første skridt

Vi introducerer nu en ny størrelse af vores gangstativ Crocodile. Crocodile str. 0 er den mindste størrelse i Crocodile serien og er til børn i højden fra ca. 60 cm og op til 105 cm.

Afhængigt at tilbehør kan Crocodile benyttes som gangstativ/rollator for børn, der selv kan bære hele deres egen vægt, eller til gangtræning for børn, der kun delvist kan bære deres egen vægt.

Vi introducerer også to nye tilbehørsdele: en kropsstøtte og en gribebøjle. For børn med behov for postural støtte når de skal gå, er kropsstøtten meget nyttig. Den er justerbar i højde, bredde og dybde og kan derfor benyttes for støtte både omkring bryst og hofte. Gribebøjlen monteres mellem de to håndtag, og er således placeret foran på Crocodile. Dette gør det nemmere at opnå fremdrift, da barnet kan have hænderne foran sig og derved bedre læne sig fremad.

R82 Crocodile

Crocodile er et gangstativ til det aktive barn, der både kan og vil lidt mere.

Stativet er placeret bag barnet, hvorved barnet får en mere opret gang, samt frihed til bevægelse.

Crocodile er enkel at slå sammen, og derfor nem at tage med overalt. I  standardudgaven anvendes Crocodile af de børn, der kun har brug for lidt støtte, men den kan suppleres med forskelligt tilbehør, der giver barnet mere støtte.

Crocodile kan anvendes både inden- og udendørs og kan leveres i fire størrelser.