Etac DK

Kontakt os


Turtle Autosæde

Vores dygtige Turtle-afdeling har gjort det igen! I forbindelse med en sag hvor vi lavede en formstøbt stol til en ung pige, synes forældrene at hun sad så godt i den nye stol, at de også ville give hende muligheden for at sidde lige så godt i deres private bil.

Vi fik undersøgt mulighederne hos Trafikministeriet og vi fik lov til at lave en løsning til familiens bil. Autosædet blev udført i skum uden afstivning og med en sele, som holder sidestøtterne ind mod kroppen. Derudover benyttes bilens egen sikkerhedssele, som sikrer pigen i sædet.

Nu kan pigen komme med på længere ture uden at blive ked af det; hun kan endda slappe helt af og sove under køreturen.

Familien er begejstret for løsningen og det er vi også - Det handler om at skabe de bedste muligheder for vores kunder!