Etac DK

Kontakt os

Nye features med Wombat Living 2:

30. nov. 2017.

Gennem løbende udvikling og tilbagemeldinger fra kunder og terapeuter har den nye Wombat Living 2 alle de egenskaber og funktioner, en funktionel aktivitetsstol kræver. Wombat Living 2 er en cool aktivitetsstol til både børn og teenagere. Stolens størrelse kan ændres i takt med brugers vækst og er dermed en stol for livet.

Wombat Living 2 oser af dansk design, og det minimalistiske udseende med det diskrete stel gør, at den passer ind overalt. Den fås i tre størrelser og kan konfigureres, så den passer til enhver form og størrelse bruger. Den nye version fås nu med nedenstående forbedringer: 

1: NY længere ryg
Wombat Living 2 fås nu også med længere ryg, som er perfekt til de højere brugere, der har brug for mere støtte.

2: NYE armlæn
De nye armlæn er nemmere at indstille i korrekt højde. Positionen fastholdes, således der ikke er brug for justeringer senere.

3: NY bækkenstøtte
Den nye bækkenstøtte fås både med og uden sider. Den støtter en god positionering af bækken og hofter.

4: NYE hoftestøtter
De nye hoftestøtter har et nyt indstillingssystem, der sikrer positioneringen af barnet. Hoftestøtterne kan med fordel monteres længere fremme for dermed at fungere som lårstyrer. Benyt denne som lårstyrer sammen med den nye bækkenstøtte, for at omslutte barnet og skaber en fantastisk støtte omkring bækken og lår.

 

Vi gør opmærksom på, at fremover skal hynder til Wombat Living 2 bestilles separat. Læs mere om R82 Wombat Living 2 her