Etac DK

Kontakt os

Mange nyheder inden for manuel forflytning

22. sep. 2017.

Immedias manuelle forflytningssortiment garanterer sikre og komfortable forflytninger. De glatte produkter reducerer friktion og fremmer vægtforskydning. De hjælper også til at fremme det naturlige bevægemønster, så forflytningen kan udføres med lethed og værdighed for både bruger og hjælper.

Produkterne er udviklet udfra principper om det naturlige bevægemønster, vægtoverføring, viden om friktion og etik. Ideen bag produkterne er, at de skal være simple og lette at anvende for både bruger og hjælper.

Vi er altid med i front, når der gælder produktudvikling og produktforbedringer. Nedenfor finder du fire nyheder inden for manuel forflytning.

Se vores nye katalog her

 

  Immedia SatinSheet System

NYT DESIGN OG NYE VARIANTER: Immedia SatinSheet er et komplet system til vending og positionering. SatinSheet er et veldesignet system bestående af glidelagen (BaseSheet) og træklagen (DrawSheet), der arbejder sammen for at gøre positionering og forflytning lettere for brugere og hjælpere. 

Nyt intuitivt design gør det nemt at spotte det rigtige lagen på hylden.
Farven: De grønne lagner er med satinstykke og de hvide er uden satinstykke.
Striberne: Striberne indikerer glideretningen. 2D (2 Direction) har 2 striber - og 4D (4 Direction) med satinstykke har 4 striber.

Læs mere om det nye design, de nye varianter og størrelser af StainSheet system, på side 7-13 i vores nye katalog

 

   Immedia In2Sheet

NY STØRRELSE: Immedia In2Sheet er et inkontinens glidestykke med lav friktion på undersiden, der reducerer sideværts friktion. In2Sheet placeres ovenpå et bomuldslagen, med lavfriktionssiden (satin) nedad. 

In2Sheet har håndtag langs siderne og kan anvendes med mobil- eller loftlift. 

In2Sheet fås nu i to størrelser: 
BxL, 85 x 90 cm (satin 70 x 85) 
BxL, 105 x 125 cm (satin 105 x 125) 

Læs mere om In2Sheet på side 14 i vores nye katalog

 

   Nyt nylonlagen

NY VARIANT: Vores glidemadrasser 4WayGlide og TwinSheet4Glide skal altid benyttes sammen med et nylonlagen. For at imødekomme flest mulige behov, præsenterer vi nu et nyt nylonlagen, således I nu har 5 modeller at vælge mellem. Det nye lagen har 2 nonslip-låse og nonslip-sider, der gør det muligt at låse under brugerens skuldre og/eller ben.

Læs mere om vores glidemadrasser og nylonlagner på side 16-18 i vores nye katalog

 

   2Move

NYT DESIGN OG NYT MATERALE: Immedia 2Move forflytningsplade bygger bro over afstande og udjævner højdeforskelle ved liggende forflytninger mellem 2 lejer. 2Move anvendes i kombination med et betræk som mindsker friktionen. 

2Move har gennemgået en produktopdatering, der indbefatter nyt design og nyt materiale. Forflytningspladen findes i flere varianter og er lavet af fast skum, som giver en komfortabel forflytning.

Læs mere om 2Move på side 31-32 i vores nye katalog