Fremtidens vægtbærende ståstativer

Hvilke holdninger er der til og hvad er betydningen af vægtbæring under brug af ståstativer? Disse spørgsmål har PhD-projektet ”The future of weight bearing standing frames” til formål at undersøge nærmere.
Hør om erhvervsPhD-studerende Lærkes undersøgelser af:
- Forældres erfaringer med traditionelle ståstativer og perspektiver på fremtidens vægtbærende ståstativer.
- Den nuværende praksis for brugen af ståstativer, og dens konsistens i forhold til positionering og kraft, ved brug af PONDUS® til dataindsamling.
- Kortsigtede fordele på patienttilfredshed samt helbredsrelateret livskvalitet og ændringer i ordineringen fra den behandlende terapeut, når PONDUS® anvendes og sammenlignes med nuværende praksis.
Bag erhvervsPhD projektet er et samarbejde mellem ErhvervsPhD-studerende Lærke Krarup og virksomheden R82, der er en del af Etac-gruppen. R82 vil gerne bidrage til forskning og formidling og facilitere til relevant forskning inden for hjælpemidler til børn og unge med funktionsnedsættelser, samt til at videreformidle den. R82 har derfor ansat en erhvervs-ph.d. studerende til at forske i R82 ståstøtter/PONDUS®.
PONDUS® er et digitalt produkt fra R82 som består af et sæt fodplader samt en app som eksternt display. PONDUS® kan bruges til at vurdere den kraft som brugeren påfører fodpladerne under den stående stilling i et R82 ståstativ. PONDUS® vil give omsorgspersoner og sundhedsprofessionelle mulighed for aflæsning i realtid og efter brug af ståstativer for bedre at forstå, hvilken grad af vægtbæring brugeren har eller har haft i ståstativet.
Tid:
Tirsdag 11.15-12.00 i Silent Room i hal C4
Tirsdag 13.45-14.30 i Silent Room i hal C4
Oplægsholder: Lærke Hartvig von Wildenradt Krarup
