Product Management supporter til ETAC Immedia i Horsens
Arbejdsopgaver & ansvar
Dine primære arbejdsopgaver er assistere den ansvarlige for Product Management i dagligdagen med at udvikle og markedsføre ETAC Immedias kerneprodukter, såsom forflytningshjælpemidler til liggende og siddende positionering.
-
Dokumentation – opdatere og vedligeholde produktinformation
-
Sparre med udviklingsafdeling og markedsføring omkring nye og eksisterende produkter
-
Revidere og optimere produkter og porteføljer
-
Gennemføre markedsundersøgelser/forecasts alen eller i samarbejde med bureauer
-
Lave kampagner – i samarbejde med Group Marketing0
Forventninger til dig
For at løse opgaven med succes regner vi med, at du har erfaring med product management gerne fra lignende virksomheder eller brancher – f.eks. indenfor tekstil eller medicinske produkter.
-
Du formår og forstår at arbejde selvstændigt og er ikke typen, der skal sættes i gang men sætter dig selv i gang
-
Du har gode engelskkundskaber i både skrift og tale
-
Behersker et eller flere skandinaviske sprog i skrift og tale
-
Gerne erfaring med Quality Management – måske fra medicinalbranchen og kender evt. til ISO 13485 “Medical Devices”
-
Projektledererfaring er en fordel
-
IT-erfaring med Excel/Office pakken og grafiske programmer som f.eks. InDesign
-
God teknisk forståelse
Du tilbydes
Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job blandt gode kollegaer i et hus hvor der er højt til loftet og en uhøjtidelig omgangstone.
-
Et hus hvor du i høj grad selv kan være med til at præge din arbejdsdag og dine opgaver. Du får selv ansvaret for at nå dine mål, men til gengæld får du også al den hjælp, du skal bruge fra talentfulde og dygtige kollegaer, der lige som dig vil være de bedste indenfor jeres felt
-
ETAC Immedia er en organisation hvor den daglige drift i høj grad afhænger af den enkelte medarbejder så stor frihedsgrad er en del af “pakken”
-
En høj grad af medbestemmelse som fremmes af korte kommandoveje og en “ikke-langt-fra-tanke-til-handling”-mentalitet
-
Udviklingsmuligheder som strækker sig langt ud over Danmarks grænser
-
Fleksible arbejdstider
-
Moderne kontorfaciliteter tæt på E45
Om Etac
Etac udvikler, producerer og leverer arbejdsredskaber og hjælpemidler til social- og sundhedssektoren. Vi tilbyder et stort sortiment indenfor produktområderne hygiejne, manuelle kørestole, forflytning, junior, ramper, individuelle løsninger, formstøb samt småhjælpemidler (ADL). Alt sammen produkter der hjælper mennesker i deres hverdag, uanset funktionsnedsættelse.
Etac-gruppens portfolio af prisvindende mærker er: Etac, Immedia, Molift, Star, Convaid og R82.
Etac er en af de førende aktører i hjælpemiddelbranchen. Udover Danmark er vi også i Sverige, Norge, England, USA, Tyskland og Holland. Herudover leverer vores eksportafdeling til store dele af verden.
Vores ejere
Nordstjernan er en familievirksomhed stiftet i 1973 med det formål at skabe værdi for aktionærerne. Strategien bygger på langsigtet ejerskab og udvikling af de operative selskaber.
ETAC-gruppen har en omsætning på ca. 1400 mio. SEK og beskæftiger ca. 800 talentfulde specialister over hele verden.
Ambitiøs fremtid
Vi vil fortsætte med at investere i fremtiden og afsætte midler til forskning og udvikling samt etablering på nye markeder. Vi bestræber os på at holde os på forkant med hensyn til design og funktion i udviklingen af nye produkter.
- Geografi / Jylland
- Branche / Betonkonstruktioner
- Starttidspunkt / Efter aftale